Klædt ud som Hitler: Ti-årig bortvist fra skole

Skrevet af Lotte Sørensen

04/10/2013

Dagens topnyheder

Den ti-årige William Ghassemi havde iført sig grøn-brunt tøj, og mor Davina havde lavet et armbind med et hagekors og redt sønnens hår i en sideskilning. Under næsen havde han tegnet et overskæg med en eyeliner.

Og så var han ellers klar til udklædningsdag, midt i en emneuge om anden verdenskrig på den engelske skole Dosthill Primary School.

Det skriver The Sun.

Læs også: Dødsfald: Hitlers livvagt er død i en alder af 96 år

- Vi opfordrer eleverne til at klæde sig ud i stilen fra dengang, for eksempel som en evakueret, soldat eller lignende, skrev skolen i et brev til forældrene.

Men Hitler var for stor en kamel at sluge.

Skolen ringede til Davina Ghassemi og sagde, atdklædningen var ekstremt upassende, og at WIlliam var blevet tvunget til at klæde om.

Læs også: Elev bortvist fra VUC: Skrev mandschauvinistisk digt

- Jeg synes, at skolen har overreageret fuldstændigt. Først var jeg overrasket, men så blev jeg vred over, at William var blevet behandlet på den måde, siger Davina Ghassemi.

Det var viceinspektøren, der bortviste William, og inspektøren, Tony Hand, var enig i beslutningen.

- Vi mente, at eleven klædt ud som Hitler videregav en helt forkert opfattelse af, hvad dagens gik ud på. Vi tror, at andre forældre er enige i vores beslutning, siger han.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Var Williams udklædning upassende, eller overreagerede skolen? Deltag i debatten her.