Klage kan lamme metrobyggeriet

Naboerne har klaget over døgnarbejdet med boremaskinerne, men kan maskinerne ikke arbejde i døgndrift dybt under jorden, som klagen kan indebære, er det usikkert, om metrobyggeriet kan fortsætte, advarer Metroselskabet.

I et brev til Natur- og Miljøklagenævnet fra 7. august vurderer selskabet, at daglige stop med tunnelboremaskinerne vil reducere produktiviteten med omkring 75 procent, hvilket vil få »vidtrækkende og uoverskuelige konsekvenser for projektets tidsplan og økonomi«.

Det er beboere ved Nørrebroparken, der har klaget over et påbud fra den 12. juli i år, der skal gøre det muligt at bore selve tunnellen, Metroen skal køre i.

Talsmanden for den gruppe af beboere, der har indgivet klagen, Søren Sandahl, peger på en undersøgelse, der viser, at støjniveauet er til gene for beboerne i en sådan grad, at flere har fået stress på grund af den larm, der er fra byggeriet.

»Der har været en række krav fra VVM-redegørelsen, som Metroselskabet nu ikke kan leve op til. Det er jo ikke fartgrænsernes skyld, hvis man kommer for sent. Vi er villige til at tale med Metroselskabet. Men vi kræver at få nedsat støjniveauet med en 10-15 decibel, så grænserne overholdes,« siger han.

Administrerende direktør i Metroselskabet Henrik Plougmann afviser, at det er dårlig planlægning, der gør, at metrobyggeriet som følge af klager må stoppe på særlige tidspunkter af døgnet. Samtidig peger han på, at situationen omkring Nørrebroparken er helt speciel.

»Det nye er, at en enkelt nabo kan ændre hele planlægningen af metrobyggeriet. Bliver klagen på tunnelarbejdet ved Nørrebroparken tillagt opsættende virkning, vil det de facto betyde, at byggeriet går i stå, for så stopper tunnelboremaskinerne,« siger han og understreger, at selskabet nu afventer den endelige afgørelse fra klagenævnet, men at klagen kan betyde, at arbejdet ikke bare stoppes i aften- og nattetimer men i det hele taget.

I den seneste tid har naboklager kostet den udvidede arbejdstid på metrobyggepladser fem steder i København. Den foreløbige vurdering fra Metroselskabet lød, at det vil koste op mod 750 millioner kroner ekstra og give en forsinkelse på et halvt år. Økonomiudvalget i Københavns Kommune konstaterede i en pressemeddelelse i går, at klager kan komme til at koste helt op mod 1,5 milliard kroner og give et års forsinkelse.

Det er endnu usikkert, hvad konsekvenserne er, hvis klagerne ved Nørrebroparken får medhold, men ifølge de dokumenter, som Berlingske har fået indsigt i, vil det få alvorlige følger, mener Center for Miljø i Københavns Kommune, hvis boremaskinerne skal genstartes hver dag. Det kan medføre »alvorlige grundvandsproblemer og bygningsskader«, hvis maskinerne ikke kører kontinuerligt, lyder det.

Natur- og Miljøklagenævnet bekræfter, at der er indgivet en klage til nævnet, men de kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor lang sagsbehandlingstiden bliver.

Selv om klagesagen endnu ikke er afgjort, mener Henrik Plougmann, at det allerede nu kan være værd at tænke over, hvordan der kan klages over større trafikprojekter i fremtiden for at undgå situationer, hvor klager nærmest kan skrinlægge gigantiske offentlige projekter.

Det er ingenlunde nyt, at store trafikprojekter er arnested for en brændende offentlig debat. Men metroen adskiller sig ved med sin centrale placering at påvirke et meget stort antal borgere.

Morten Skou Nicolaisen, post.doc. ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet peger på, at Danmark har en af de mest omstændelige planlægningsprocesser ved store trafikbyggerier. Derfor er det for ham ikke overraskende, at de borgerklager, der er landet hos kommunen, kan stoppe arbejdet på Cityringen.

»Med et smil på læben var det her nok ikke sket i Kina,« siger han og forklarer, at situationen omkring metrobyggeriet formentlig vil være en vigtig lektie for fremtidens trafikprojekter.

»Det bør ikke være sådan, at enkeltpersoner kan stoppe milliardbyggerier ved at indgive en klage, når dispensationerne er givet. Det er langtfra sikkert, at den enkelte klager repræsenterer alle de borgere, byggeriet berører,« siger han.

»Man skal i fremtiden passe på med at give omfattende dispensationer til eksempelvis at udvide arbejdstiden, når projektet er sat i gang. Det her viser, at man har været for optimistiske i forventningen om, hvad folk vil være villige til at tolerere.«

Fra Folketingets største parti, Venstre, er transportordfører Kristian Pihl Lorentzen slet og ret utilfreds med, at enkelte borgere kan få projekter i metrostørrelsesordenen til at vakle.

»Man skal selvfølgelig finde den rigtige balance, når man laver de her gigantiske projekter – mellem hensynet til almenvellet og den enkelte borger. Men metrobyggeriet vil på sigt udmønte sig i en kæmpe samfundsgevinst, og derfor mener jeg altså ikke, at den enkelte borger skal kunne standse et så stort projekt,« siger han.

Søren Sandahl, talsmand for beboerne ved Nørrebroparken, mener, at det er helt naturligt at kunne klage over de gener, metrobyggeriet fører med sig – særligt når forudsætningerne ændrer sig.

»Udgangspunktet må være de regler, vi har i et retssamfund. Det er ikke reglernes skyld, og det er ikke naboerne, der har lavet reglerne. Som naboer gør vi, hvad vi kan for at holde på vores ret. Men i sidste ende er det ikke op til mig at vurdere, om klagereglerne er retfærdige,« siger han.

Hos Københavns Kommune, der er medejer af Metroselskabet, understreger overborgmester Frank Jensen (S), at kommunen selvfølgelig retter ind efter de afgørelser, der kommer fra klagenævnet, uanset hvordan de måtte være.

»Men det er overraskende, at en enkelt klage, der ikke er afgjort, kan forsinke et stort metroprojekt i månedsvis til gene for rigtig mange københavnere og betyde en ekstraregninger på mange millioner,« siger han i pressemeddelelse.

Dagens Gossip

Dagens TV