Klamydia har aldrig været mere udbredt: Her er symptomerne

Skrevet af admin

19/08/2015

Dagens topnyheder

Klamydia er den hyppigste seksuelt overførte bakterieinfektion i Danmark. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af fundne tilfælde er steget med 12 procent fra 2013 til 2014.

I 2014 blev der samlet fundet 30.881 tilfælde af klamydia. Det er det højeste antal, der hidtil er registreret.

Læs her om symptomerne:

* Det tager fra fem til 14 dage, fra du er smittet, til symptomerne eventuelt viser sig:

* Svie når du tisser - som at "tisse glasskår"

* Udflåd fra urinrør eller skeden

* Kløe i urinrøret

* Hos kvinder uregelmæssige blødninger

* Kvinder kan også få underlivssmerter og feber

* Der er forskel på, hvordan piger og drenge bliver testet for, om de har sygdommen. Pigerne skal lave en såkaldt vaginalpodning, mens drenge kan tage en urinprøve.

* Infektionen er uden symptomer hos cirka halvdelen af mænd og hos tre ud af fire kvinder. De kan dermed uden at vide det bringe smitten videre.

* Infektionen kan kureres med antibiotika

Mange mennesker oplever dog ingen symptomer, og det er derfor vigtigt at blive testet, hvis man er bange for, at man er blevet smittet. Ubehandlet klamydia kan i værste tilfælde føre til sterilitet, så det er vigtigt at komme i behandling. Læs mere om de forskellige behandlingsmuligheder her.

Kilde: Patienthåndbogen, Sundhedsstyrelsen, Ritzau

/ritzau/