Klaus Paghs ekskæreste dømt for at skjule parrets søn

39-årige Karema Hviid, der er Klaus Paghs ekskæreste, er af en enig domsmandsret ved Retten i Roskilde blevet idømt seks måneders fængsel for at holde parrets søn skjult for sin far.

Hun slipper dog for at komme i fængsel. Tre af de seks måneder blev gjort betinget, mens resten betragtes som afsonet, mens hun var varetægtsfængslet, skriver Ekstra Bladet.

Klaus Pagh blev i 2011 administrativt tildelt forældremyndigheden over nu niårige Isak. Det skyldtes, at Karema Hviid var gået under jorden med sønnen. Den 31. januar sidste år blev hun anholdt.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Karema Hviid har hele tiden nægtet sig skyldig i bortførelse af sønnen og hun har krævet, at blive frifundet. Hendes argument har været, at hun ville beskytte sin søn mod faren Klaus Pagh. Hun mistænkte Pagh for incest.

Ifølge Ekstra Bladet er hun tidligere blevet dømt for injurier, fordi hun har beskyldt Klaus Pagh for netop incest mod sønnen.

Karema Hviid har valgt at tænke over, om hun vil anke dommen til landsretten.

Dagens Gossip