Klavs Bruun overvejer trænerkarrieren

Klavs Bruun Jørgensens tropper fra Team Tvis Holstebro skal lørdag ud i klubbens største kamp nogensinde, når hjemmeholdet Nantes venter i semifinalen i EHF Cuppens Final4.

Det er kulminationen på en personlig hektisk sæson for Klavs Bruun Jørgensen, hvor den bramfrie københavner er flyttet alene til Vestjylland og har ladet konen - den tidligere landsholdsprofil Rikke Hørlykke - og parrets to børn blive tilbage i Virum. Korte ugentlige besøg er eneste samvær, som Klavs Bruun Jørgensen har med familien. Ellers sidder han alene i sin lejlighed på 50 kvadratmeter i Holstebro.

Drømmen om en dag at stå som dansk landstræner har tvunget den tidligere AG København-træner til at nedprioritere familien, da der ganske enkelt ikke findes job, som matcher hans ambitioner på Sjælland. Men nu indrømmer Klavs Bruun Jørgensen på tærsklen til sæsonens absolutte højdepunkt, at de familiære omkostninger risikerer at blive så store, at han er nødt til at droppe trænerkarrieren.

- Jeg har store ambitioner, og jeg går stadig benhårdt efter at blive dansk landstræner. Det er da også derfor, jeg gør det her og er flyttet til Holstebro. Det behøver ikke gå så stærkt. Men det er helt klart stadig min ambition. Så må jeg jo sluge nogle kameler undervejs og se, om ambitionerne kan hænge sammen med privatlivet.

- Men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det har været hårdt at skulle passe familien under de her omstændigheder. Der har været mange flyveture mellem København og Karup og mange sene køreture til Virum efter kampene for at nå at komme hjem og være sammen med dem engang imellem. Selvfølgelig er det anstrengende for familien. Det er i hvert fald ikke noget, jeg kan anbefale. Jeg er glad for mit job og for Holstebro, hvor folk har fået mig til at føle mig velkommen, men det slider også på familien. Og specielt på min kone, fordi hun står med så mange ting alene, når jeg er væk. Vi kan snakke nok så meget i telefon, men når tingene skal eksekveres, så det er hende, der står og skal gøre det hele.

- Det har været sindssygt hårdt, fordi når jeg så er kommet hjem til Virum omkring kl. 1-2 om natten, så har jeg sovet og været helt bombet. Og så har det ellers bare handlet om at være helt vildt på dagen efter - også for min egen skyld - for at stille mit eget behov og give dem den kærlighed, de har fortjent. Det har måske næsten været det hårdeste. At komme hjem helt smadret og så skulle være så meget på og give den fuld skrue med ungerne. Det slider også.

- Derfor bliver det også en svær beslutning at finde ud af, om det også er det her, jeg skal i fremtiden. Som håndboldlandkortet ser ud nu, er der ikke noget, der tyder på, at der bliver bedre muligheder på Sjælland. Så må jeg overveje, om jeg kan blive ved med det her. Jeg har haft den første snak med Tvis om, hvorvidt jeg skal forlænge min kontrakt, når den udløber efter næste sæson. Men det er noget, jeg skal tænke alvorligt over i løbet af sommeren. Om vi skal vente og se tiden an - eller om jeg skal vende tilbage til Sjælland og måske træne et 1. divisionshold eller gøre noget andet. Det kan sagtens blive konsekvensen, at jeg er nødt til at lægge min karriere og ambitioner på hylden. I hvert fald for noget tid. Måske jeg så senere kan overtale konen til et udlandseventyr - eller et ophold i Jylland.

- Jeg føler stadig, at jeg er på visit, når jeg er i Holstebro. Det er som at være på hotel. Det er jo i Virum, jeg føler mig hjemme. Det handler jo også meget om, at det er i Virum, jeg har altid har boet. Der er der, at børnene er vokset op, og der er mange tryghedsting der. Når jeg er alene i Holstebro, så ser jeg meget tv, serier og film. Men jeg bruger generelt rigtig meget tid på at se håndbold.

- Selvom det har været hårdt, så har jeg gået ekstremt meget op i, at jeg ikke måtte misse træninger. Det har jeg heller ikke gjort, og det kommer jeg heller ikke til i fremtiden. Det er et valg, der er truffet, og så må jeg acceptere de konsekvenser, der er.

- Håndboldmæssigt er jeg godt tilfreds med første sæson. Særligt fordi det netop lykkedes os at komme i Final4. Det opvejer vores sløje præstation i slutspillet. Vi fik det højeste antal point i grundspillet, som et Tvis-herrehold nogensinde har fået. Det er et udtryk for den stabilitet, som jeg gerne vil have. Og så synes jeg, vi har været gode til at undgå mentale blackouts, selvom vi har en del unge spillere.

- Vi er ved at skabe en god kultur, hvor vi i kampene altid tror på, at vi kan vinde, og hvor vi træner benhårdt hver eneste gang. Og jeg synes, at det er blevet meget bedre, end da jeg kom. Vi har flyttet os voldsomt. Sådan noget med, at så giver man den ikke lige fuld gas, fordi det er mandag, det gider jeg ikke. Jeg var meget efter dem i starten - specielt i forhold til, hvordan man afslutter. Der skal være plads til at øve trickskud, men det skal der sgu ikke være en overvægt af. Lortet skal bare kyles i kassen for fulde gardiner.

- Jeg ville ønske, jeg selv havde haft flere trænere, som var mere efter mig, eller at jeg selv havde været mere stærk i selvdisciplinen. For jeg kan se, hvor meget det gør ved en spiller, at der kommer en og stiller høje krav til hver eneste træning og får en til at forstå vigtigheden af de basale ting.

- Jeg har det fremragende med at være træner i Tvis. Selvom det var noget mere storslået i AGK, så var jeg altså kun der i to et halvt år - det er relativt lidt i forhold til de 20 år, jeg har været i gamet. Jeg er mere vant til, at tingene fungerer, som de gør i Tvis. Der er sgu ikke den store forskel. Vi får et stærkere hold næste år, og vi vil komme til at lægge mere og mere på vores spil. Om det så resulterer i, at vi kommer i DM-finalen, kan jeg jo ikke sige nu, men vi kommer i hvert fald tættere på toppen.

- Jeg lærte af mine år i Gudme (GOG, red.), at der er nogle, der i starten tænker 'nu kommer han dem arrogante københavner'. Men når folk lærer mig at kende, så finder de jo ud af, at 'han er sgu sød nok, ham der'. Jeg er ikke så slem endda. Jeg er ikke særligt kompliceret som menneske. Folk ved, hvad de får.

- Semifinalen mod Nantes bliver rigtigt svær, for de er et rigtig godt og stærk fysisk hold, som oven i købet er på hjemmebane. Men hvis vi kan få gang i vores kontraspil, så tror jeg på, at vi kan overraske dem, og det går vi selvfølgelig benhårdt efter. Og så bliver det jo en stor oplevelse for hele holdet og et fantastisk udstillingsvindue for både spillerne og mig selv.

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV