Klimakommissær roser regeringens plan

Sådan siger EUs klimakommissær, Connie Hedegaard, om den klimaplan, som klimaminister Martin Lidegaard (R) fremlagde onsdag.

»Det er godt og nødvendigt, at Danmark fortsat vil kæmpe for den ambitiøse linje i EUs Ministerråd, som i øjeblikket er flaskehals i EUs klimapolitik. Aktuelle eksempler er kommissionens forslag om kvotepris, CO2-krav til biler og biobrændstoffer - kampen om ambitionsniveauet skal vindes i rådet,« uddyber hun.

Forud for regeringens præsentation af dens klimaplan var det ventet, at det er landbrugssektoren, som kommer til at trække det største læs. Og noget kunne tyde på, at forventningen holder stik. Under præsentationen sagde Martin Lidegaard således, at »det første, der kommer til at ske, er, at vi sammen med Transportministeriet vil tage en grundig snak med landbrugserhvervene.«

Ifølge Landbrug og Fødevarer sender regeringens klimaplan en massiv regning til de danske fødevareproducenter og risikerer dermed at flytte produktionen til andre lande. Det vil koste arbejdspladser og give et øget globalt klimaaftryk, advarer organisationen, der betegner den netop fremlagte klimaplan som »et hårdt og unødvendigt slag mod danske fødevareproducenter«.

Ifølge klimaministeren ventes regeringen at være klar med et udspil til en klimalov i næste folketingssamling, som starter til oktober.

Dagens Gossip

Dagens TV