Mandag begynder en intensiv pengejagt, når klimakonferencen COP19 åbner i Warszawa i Polen. Ministre og embedsmænd fra 190 lande deltager i FN-mødet, som har en klar overskrift: Skaf de lovede klimapenge til verdens fattige lande.
Fire år efter klimatopmødet i København skal industrilandene nu levere på en af de konkrete aftaler, der kom ud af COP15: De skal sikre, at ulandene fra 2020 hvert år får 100 milliarder - eller 550 milliarder kroner - i såkaldt klimafinansiering.
Pengene skal hjælpe sårbare lande med at tilpasse sig, så de kan modstå oversvømmelser, tørke og storme, og skaffe dem grøn teknologi, så de kan omlægge til vedvarende energi.
Pengene skal hentes fra såvel stater som private virksomheder, fonde og pensionskasser, understreger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).
Græsrødder frygter, at der bliver overvægt af private investeringer, som går efter nemme afkast. Men de private penge er nødvendige, understreger ministeren.
- Det må stå klart for ilandene, at en substantiel del skal være offentlige penge. Men ulandene må også forstå, at som den økonomiske situation er, må en stor del af pengene blive private. 80 procent af alle penge i omløb er private, siger Lidegaard.
Klimarådgiver Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp er dog skeptisk.
- Jeg er bange for, at man laver en masse klimaprojekter i vækstlande som Kina og Indien, men taber de fattigste lande, der virkelig har brug for klimatilpasning. Det er svært at få et afkast på at bygge et dige, siger han.
Alle er enige om, at behovet er langt over 100 milliarder dollar, påpeger Mattias Söderberg.
- Alene klimatilpasning af New York anslås at koste 50 milliarder dollar. Hvad så med en storby som Karachi i Pakistan, spørger han.
Også John Nordbo, klimachef i WWF Verdensnaturfonden, er forbeholden over for private klimapenge.
- Hvis private kilder kan bidrage, er det fint - hvis det ikke indebærer, at man "grønvasker" pengestrømme, der i forvejen skulle investeres i ulandene, siger han.
COP19 skal også levere en klar køreplan frem mod topmødet i Paris i 2015. Her skal der indgås en ny global aftale med klimamål til alle lande, alt efter økonomisk formåen.
/ritzau/
