Klintholm Lystbådehavn ryger nu på tvangsauktion: Pris på 880.000 kroner

Skrevet af Holger Madsen

28/03/2012

Dagens topnyheder

Det drejer sig om Klintholm Lystbådehavn ved Borre på Møn, som nu skal på tvangsauktion. Inkluderet i prisen er blandt andet 200 liggepladser og syv badebroer.

Hele lystbådehavnen er vurderet til 880.000 kroner, oplyses det på siden itvang.dk.

Og hvad får man så for de penge? Her kan du se beskrivelsen af Klintholm Lystbådehavn:

Lystbådehavnen i Klintholm med tilhørende havnekontor og toilet- og badebygning. Matr. nr. 18-ck Busemarke by, Magleby (tinglyst areal 6764 m², heraf vej 6724 m²), og matr. nr. 18-cy Busemarke by, Magleby (tinglyst areal 165 m², heraf vej 165 m²) samlet areal for de to matr. nr. udgør herefter 6929 m², heraf vej 6889 m².   Lystbådehavnen omfatter den del af havnen, der ligger til venstre for indsejlingen med ca. 200 liggepladser samt 7 badebroer. Havnekontor på 35 m² opført med træbeklædning og cementtagsten.   Indgangsparti i glas, ekspeditionslokale med ekspeditionsskranke og med klinker på gulvet. Baglokale. Mindre overdækket opmagasineringsplads bag ved bygningen. Opvarmning sker ved el. Dieseltank for salg af diesel.