Klip klip - Politiet klippede 36 bilisters kørekort på godt tre timer

Beboere i Sølandsparken lige ved Esbjergvej i Kolding har klaget til politiet over, at bilister kører for stærkt på strækningen.

Det fik politiet til at bruge tre en halv time onsdag og torsdag, hvor de lavede fartmålinger.

Og det viste sig at være en god idé.

Der blev skrevet 41 sager, hvoraf 36 bilister fik et klip i kørekortet og fem bilister fik frakendt kørekortet betinget, fortæller Henrik Dam fra lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.

På Esbjergvej er der tale om byzone og her er hastighedsbegrænsningen 50 km/t.

Politiet lover, at lave lignende kontroller i fremtiden.

Dagens Gossip