Fire timer inden valgstederne lukker efter folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold, har 38,6 procent af vælgerne sat deres kryds.
Det viser en rundspørge, som Ritzau klokken 16 foretog hos valgsteder og kommuner, der tilsammen repræsenterer 413.928 stemmeberettigede vælgere.
Det er ottende gang, at vælgerne stemmer om et spørgsmål om EU-samarbejdet, og valgdeltagelsen ved de tidligere folkeafstemninger viser, at de har haft meget varierende greb i vælgerne.
Valgdeltagelsen ved folkeafstemningen ligger klokken 16 11 procentpoint under deltagelsen på samme tidspunkt i en lignende rundspørge, som Ritzau lavede ved folketingsvalget i juni.
I juni havde lige under halvdelen af vælgerne stemt på det tidspunkt.
Valgforsker Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, vurderer, at valgdeltagelsen klokken 16 tyder på en bedre valgdeltagelse end forventet på forhånd.
- Vi når ikke helt op på folketingsniveau, men bestemt over resultatet fra afstemningen om patentdomstolen, da omkring 56 procent stemte, siger Kasper Møller Hansen til Ritzau.
- Der rigtig mange danskere, der har været henne og stemme i løbet af dagen, og nu er de begyndt at få fri fra arbejde rundt omkring, så vi får nok et rykind på valgstederne hen mod klokken otte, siger han.
- Det kan betyde, at vi ender på en flot valgdeltagelse på den anden side af 60 og måske nærmere de 70, siger Kasper Møller Hansen.
Folketingsvalget i juni endte med en valgdeltagelse på 85,8 procent.
Afstemningen om patentdomstolen i 2014 endte med en valgdeltagelse på 55,9 procent, hvilket er temmelig lavt efter danske forhold.
Afstemningen om Amsterdamtraktaten, der forberedte EU's udvidelse og gjorde blandt andet Schengensamarbejdet og asyl- og indvandringspolitikken overstatsligt, fik 76,2 procent af vælgerne hen at stemme.
Folkeafstemningen i 2000 om ja eller nej til euroen fik hele 87,6 procent af vælgerne til stemmeurnerne.
/ritzau/
