KL's hjemmeside virker igen efter hackerangreb

Sent mandag aften er Kommunernes Landsforenings (KL) hjemmeside igen oppe at køre, efter at have været nede i flere timer på grund af et hackerangreb. Angrebet, der også lagde KL's konflikthjemmeside meretidsammen.dk ned, var udført af en gruppe, der kalder sig Anonymous.

Men det er ikke den globale internetgruppe Anonymous, der står bag angrebet. Det vurderer lektor ved Københavns Universitet, Lars Konzack, over for DR Nyheder.

Han har beskæftiget sig med Anonymous i flere år.

- Som jeg opfatter det, så har de kun meget løs tilknytning eller slet ingen tilknytning til den globale internetgruppe Anonymous, siger han til DR Nyheder.

Han mener, at Anonymous arbejder langt mere professionelt end dem, der står bag aftenens hackerangreb mod KL.

- Når det er det globale Anonymous, så kører tingene meget mere professionelt. Det er nogle af verdens bedste hackere og klogeste hjerner, der slår sig sammen om at lave de her angreb. Så det er lige et niveau højere, end det vi ser her, soger Lars Konzack til DR Nyheder og peger på, at angrebet mod KL's hjemmeside minder meget om et hackerangreb mod 3F i sommer.

Dagens Gossip