Knæk Cancer: Koncert med Rasmus Seebach til hammerslag

Nu kan du byde på en eksklusiv koncert med Rasmus Seebach. Det er auktionshuset Lauritz.com, der har sat koncerten til hammerslag på nettet. Det sker i forbindelse med ”Knæk Cancer” ugen.

Koncerten er indendørs og inkluderer Rasmus Seebach og minimum fire bandmedlemmer og varer cirka en time.

- Jeg er rigtig taknemmelig for, at der er så mange, som støtter mig og lytter til min musik, at jeg virkelig har lyst til at dele en god oplevelse. Derfor håber jeg at I vil hjælpe med til at knække cancer. Byd et højt beløb, så mig og mit band kan komme og spille en fed koncert for jer – og vi kan støtte en vigtig sag sammen, siger Rasmus Seebach.

Ny radiostation i dag: Spiller udelukkende hits med Rasmus Seebach

Både hammerslag og salærer går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Desuden skal den heldige køber lægge 50.000 kroner til omkostninger af koncerten. Beløbet dækker teknikere, lys og lyd og skal betales kontant ved afholdelsen af koncerten.

Virksomheden eller privatpersonen som køber koncerten kan ikke bruge koncerten i kommercielt øjemed og forpligter sig til at levere scene samt strøm eller generator og nødudgange alt afhængig af koncertens størrelse.

ArtPeople bistår med rådgivning med hensyn til for eksempel sceneopsætning.

Koncerten er doneret af Rasmus Seebach og ArtPeople og skal være afholdt inden udgangen af 2014.

Dagens Gossip