Knallertkører dræbt efter kørsel mod færdselsretningen

Manden kom lidt lidt over et kørende på sin knallert på Vester Ringvej i Fredericia. Han kørte mod færdselsretningen og direkte mod de modkørende biler.

- En lastbil når at undvige ham, men en personbil, der kører bag ved, kan ikke undgå at ramme ham. Han bliver dræbt på stedet, fortæller vagtchef fra Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til bt.dk.

Vidner har fortalt politiet, at knallerten kørte stærkt slingrende, og vagtchefen kan på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at manden har været påvirket.

- Det er én af de ting, vi er i gang med at undersøge, forklarer han.

Manden bar ingen hjelm, men det er uvist, om det ville have kunnet redde ham.

De pårørende er underrettede. 

Dagens Gossip