Knallertkører mister livet i trafikulykke ved Løgstør

Skrevet af admin

18/01/2016

Dagens topnyheder

En trafikulykke i Nordjylland har mandag aften kostet en 21-årig mand livet.

- Manden kom kørende på sin knallert på Aarsvej i Brøndum ved Løgstør, da han stødte sammen med en bil, fortæller vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi til Ritzau.

Ulykken skete, da en varebil overhalede en anden bil på Aarsvej. De han var ovre i den forkerte kørebane, ramte han knallerten, der kom kørende uden lys.

En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge både ulykkesstedet og de to køretøjer.

De pårørende til knallertkøreren, der kom fra lokalområdet, er blevet underrettet om ulykken.

/ritzau/