Knallertulykke koster 21-årig mand livet

Skrevet af admin

13/05/2015

Mest læste i dag

En 21-årig mand er onsdag død af de kvæstelser, som han pådrog sig ved en trafikulykke i weekenden.

Ulykken skete tidligt lørdag morgen, da den unge mand kørte galt på sin knallert på Kærvej i Frederikshavn.

Der var ingen andre trafikanter involveret i ulykken.

Den 21-årige havde ikke styrthjelm på, og han fik alvorlige hovedlæsioner, da han væltede på knallerten. Han blev kørt til behandling på Aalborg Sygehus, men det lykkedes altså ikke lægerne at redde hans liv.

- Kort før klokken 11 i formiddag (onsdag, red) fik vi besked fra sygehuset om, at han var afgået ved døden, siger vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi til Ritzau.

/ritzau/