Da valgstederne havde været åbne en time torsdag morgen, havde 8,8 procent af vælgerne stemt til folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold.
Det viser en rundspørge, som Ritzau har foretaget hos kommuner og valgsteder, der tilsammen repræsenterer 304.172 vælgere.
I tallet indgår brevstemmerne fra de vælgere, der har benyttet sig af muligheden for at sætte deres kryds på biblioteket eller i den kommunale borgerservice inden afstemningsdagen.
Flere af de steder, som Ritzau har talt med, melder om et pænt antal brevstemmer. I Lyngby-Taarbæk Kommune ligger antallet af brevstemmer eksempelvis et stykke over folkeafstemningen om patentdomstolen i 2014.
Valgforskeren professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, hæfter sig ved, at tallet fra morgenstunden tyder på et stort antal brevstemmer.
- Det viser, at rigtig mange har brevstemt denne gang. Ved folketingsvalget var det 8,5 procent, der brevstemte, og det tyder på, at vi kommer derop i nærheden, siger Kasper Møller Hansen.
Et stort antal brevstemmer giver ikke nødvendigvis en høj valgdeltagelse, fordi der kan være tale om, at mange vælgere blot brevstemmer i stedet for at møde op på deres afstemningssted på valgdagen.
Ved folkeafstemningen om patentdomstolen i 2014 endte den samlede valgdeltagelse på 55,9, mens folkeafstemningen om euroen i 2000 havde en deltagelse på 87,6. procent.
- Det tror jeg ikke, vi når. Men der er god tid til at komme hen og stemme, og derfor kan tallene godt overraske i løbet af dagen, siger Kasper Møller Hansen.
Han har forud for folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet regnet med en valgdeltagelse omkring de 60 på grund af de mange tvivlere.
Det er et komplekst emne og noget tyder på, at vælgerne er præget af mistillid til politikerne, påpeger han.
/ritzau/
