Knas før premiere: FCK-Randers risikerer udsættelse

Skrevet af admin

12/07/2015

Dagens topnyheder

FC København og Randers FC's sæsonpremiere i Alka Superligaen på næste søndag risikerer at blive udsat.

De to klubber skal tre dage forinden spille kvalifikationskampe til Europa League, og for Randers' vedkommende bliver kampprogrammet for presset.

Det skyldes, at kronjydernes returkamp på udebane mod svenske Elfsborg er programsat til tirsdag den 21. juli - altså kun 48 timer efter opgøret mod FCK.

FC København arbejder sammen med Divisionsforeningen og det europæiske fodboldforbund, Uefa, på at finde en løsning, så Superliga-premieren kan afvikles på næste søndag.

Det står allerede nu klart, at FCK-Randers ikke kan fremrykkes til om lørdagen på grund torsdagens europæiske kampe.

Og i Sverige kan Elfsborg - ifølge FCK - ikke skubbe returopgøret mod Randers til eksempelvis onsdag, da Elfsborgs hjemmebane skal bruges i forbindelse med et motionsløb.

/ritzau/