Knivrøver på knallert eftersøges i Herning

»Klokken 19.02 kommer en mand med kniv ind i Aldi i Tjørring, hvor han går direkte mod kassen. Da personalet er ude på lageret, brækker gerningsmanden selv kassen op med kniv og forsvinder med et mindre pengebeløb,« fortæller vagtchef Jeppe James Olsen.

Et vidne mener at have set en afventende medgerningsmand uden for butikken på en bordeauxfarvet knallert, som de to efterfølgende kørte væk på.

Tre timer senere bliver der begået røveri mod Slikhuset i Bredgade i Herning midtby. Her trues personalet til at udlevede et endnu ukendt beløb, hvorefter han flygter fra stedet via en baggård.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Politiet har en formodning om, at der er tale om den samme gerningsmand og har følgende signalement at gerningsmanden.

Han beskrives som 175 centimeter høj, kraftig af bygning og iført hvid hættetrøje.

Eventuelle vidner kan kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

BNB

Dagens Gossip