Knivstikkeri på Amager: To mænd stukket ned på Tingvej

To mænd blev i nat stukket på Tingvej på Amager, oplyser Københavns Politi.

Knivstikkeriet skete hvor Tingvej og Sundholmsvej krydser hinanden, og politiet fik alarmen lidt over midnat.

Der var tilsyneladende tale om to grupper, der kom op at slås, og under tumulten blev de to mænd stukket med en kniv.

Ingen af dem er dog alvorligt kvæstet.

Politiet har anholdt tre personer i sagen, og de skal nu afhøres nærmere om omstændighederne.

Umiddelbart mener Københavns Politi ikke at sammenstødet har relationer til banderne.

Dagens Gossip