Knivstukket 9 gange efter han bad mand om ikke at fløjte efter sin kæreste

Det der ellers havde været en stille aften i San Fransisco for 31-årige Ben Schwartz samt hans kæreste og deres fælles ven, udviklede sig pludseligt dramatisk, da han blev angrebet bagfra af en mand, som han kort forinden havde bedt om ikke at fløjte efter sin kæreste.

Ifølge vennen havde gruppen gået forbi manden to gange forinden, hvor han også fløjtede, men tredje gang bad Ben Schwartz manden om at stoppe. Ifølge vennen, Daniela Saavedra, troede de, at chikanen ville stoppe der, men i stedet fulgte gerningsmanden efter dem, og gik pludseligt til angreb med en kniv bagfra, og stak ham ni gange.

- Det eneste han sagde var, om han ikke ville være sød at stoppe med at fløjte, fortæller Daniela Saavedra til SFgate.

Angrebet efterlod Ben Schwartz med en punkteret lunge og skader i hovedet, på ryggen og på armene.

Skaderne på armene krævede 60 sting, og et knivstik i ryggen undgik kun akkurat at ramme ham i rygmarven.

Efter angrebet stak gerningsmanden af i en sølvfarvet bil.

I et forsøg på at skaffe penge til behandlingen efter overfaldet satte Ben Schwartz venner en indsamling i gang på Gofundme, der allerede nu er oppe på lidt over 100.000 danske kroner.

Ben Schwartz er typen, der stiller op for kvinder, han stiller op for alle faktisk, og hvis du er hans ven, er han din ven for livstid, siger Daniela Saavedra

Det er endnu ikke lykkedes politiet at identificere gerningsmanden

Dagens Gossip