Knust mor efter abort: Ann-Britt var indlagt med glade nybagte mødre på fødegangen

Sådan spørger Ann-Britt Krebs-Ambo fra Solrød Strand på Facebook, efter hun i weekenden aborterede og måtte ligge på barselsstuen omgivet af glade kvinder. Opslaget er blevet delt mere end 300 gange.

- Jeg har lige oplevet det på egen krop. Det er usmageligt, umenneskeligt, utiltalende og psykisk hård, skriver Ann-Britt.

Hun var indlagt på Roskilde Sygehus. Og når man uventet aborterer i weekenden, er det kun barselsgangen, der er åben. Det har mange kvinder gennem det sidste halvandet år måtte sande, hævder hun i opslaget.

- Jo vist, besparelser er forståelige, men det er godt nok hårdt. Alle sygeplejerskerne krummede tæer og blev ved med at undskylde og beklagede igen og igen, da de fredag aften kl. 22.30 kom ind og fortalte, at vi blev flyttet til barselsgangen, skriver Ann-Britt.

- Ikke ligefrem dét tidspunkt i livet, hvor overskud for andres glæde var der. Og slet ikke, da jeg skulle ligge ved siden af en højgravid, som var i aktiv fødsel, fortæller Ann-Britt.

Opslaget bliver da også heftigt kommenteret af andre kvinder, der har prøvet det samme eller vil sende en hilsen.

- Det var dog forfærdelig læsning. Hvor er det flot, og vigtigt, at du midt i alt det har mod og overskud til at dele din historie. Mange tanker til dig og din familie. Håber på det bedste. God bedring, skriver Anne Reinfeldt.

Har du prøvet noget lignende, og hvad mener du er rimeligt?

Dagens Gossip