Knust mor søger råd, da ingen vil komme til sønnens fødselsdag: Får sit livs overraskelse

Det skulle have været en dejlig dag, som hendes 4-årige søn Taenon sent ville glemme, men i stedet gik alt i vasken for en australsk mor fra Melbourne.

Rachelle Briannna havde nemlig inviteret 12 børn hjem fro at fejre sin søns fire-års fødselsdag, men ingen var dukket op. Nogen havde aflyst mens andre ikke engang havde haft anstændighed nok til at melde afbud. Det skriver The Sun.

Derfor var det en grædende Rachelle, der efter den mislykkes fest loggede på Facebook og på gruppen 'Midnight Mums' forklarede sin søns ulykkelige dag.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Facebook

- 12 børn var inviteret til min søs fødselsdagsfest, men en time før festen aflyste alle og nogen svarede ikke engang på mine beskeder. Nu sidder jeg i stedet stille og græder, skrev Rachelle blandt andet.

- Min søn blev fire år, og det er første gang han virkelig forstår konceptet bag en fødselsdagsfest med inviterede venner. Derfor har jeg også helt ondt i hjertet på hans vegne. Hvad i alverden kan jeg gøre, for at gøre det godt igen? spurgte en desperat Rachelle Briannna.

Heldigvis blev Rachelle's fortvivlede indlæg læst af mange af gruppens medlemmer, der alle besluttede sig for at hjælpe med at give Taenon en ordentlig fødselsdagsfest.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Facebook

- Efter at have læst Taenons historie blev vi alle rørt af nyheden, lyder det fra en blogger og mor til fire, der straks delte historien med sine 600.000 blog-følgere.

Derfor fik man arrangeret en storslået børnefødselsdag på en McDonald’s i Melbourne, hvor over 30 børn mødte op for at fejre den fire-årige.

Man havde endda allieret sig med den lokale brandstation, der hellere end gerne ville deltage, da de hørte om Taenons aflyste fødselsdag. De mange børn fik derfor lov til at udforske rigtige brandbiler til stor begejstring for hele selskabet.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Facebook

Efter den store dag satte Rachelle sig fuld af taknemlighed atter til tasterne og takkede på Facebook de mange arrangører for deres utrolige hjælpsomhed og hjertevarme.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

Dagens Gossip