Kobe Bryant foran lang skadepause

Det står klart, efter han lørdag blev opereret i sin venstre akillessene, som han beskadiget i en kamp i fredags mod Golden State.

Således forventer Kobe Bryant at måtte sidde udenfor i en periode på mellem seks og ni måneder. Det bekræfter LA Lakers på holdets hjemmeside.

Her fortæller man også, at operationen forløb helt som planlagt.

Selvom der nu venter ham en lang skadepause, så afviste den 34-årige basketball-spiller allerede efter uheldet i fredags, at skaden ville få ham til at overveje et karrierestop.

- Jeg har aldrig rigtig oplevet at skulle beskæftige mig med sådan noget. Så det her er en ny oplevelse for mig. Naturligvis har der været en masse spillere, der har haft den samme skade, så alt, hvad jeg kan gøre, er at se på, hvad de har gjort for at komme tilbage hurtigere og stærkere, sagde Kobe Bryant ligeledes i fredags.

Dagens Gossip

Dagens TV