København har de farligste veje i Danmark

Borups Allé i København er den vejstrækning i landet, der forårsager flest antal personskader om året. Vejdirektoratet opererer med vejstrækninger på fem kilometer eller over i sine statistikker.

På stykket mellem Ågade og Hillerødmotorvejen - hele vejen ud over Bispeengen, som er en vej i nærheden af Borups Allé - er hele 42 personer kommet til skade i perioden 2007-2011, viser seneste tal fra Vejdirektoratet. Af de 42 personer er to blevet dræbt.

Næst efter København skal man til Jylland for at finde de farligste vejstrækninger i Danmark.

Syd for Herning er der, ligeledes i perioden 2007-2011, kommet 33 personer til skade på strækningen mellem Vardevej fra Messemotorvejen til Voldgårdsvej. Her er én person blevet dræbt.

Men også Struer, Randers og Esbjerg har mange trafikuheld på samvittigheden. Her var der henholdsvis 27, 24 og 22 personskader i trafikken.

Vejdirektoratet har kun tal for de danske statsveje.

Dagens Gossip