København: Tre fik straksdom for produktion af joint

En storstilet aktion onsdag om omfattende produktion af joints til Pusherstreet gjorde, at 21 blev fremstillet i grundlovsforhør ved Københavns Byret.

Tre personer fik en straksdom. De erkendte, at have produceret joints med et indhold på 4-5 kilo. To af dem fik et halvt års fængsel, mens den tredje mand fik fem måneders fængsel.

- Straksdomme i denne sagkategori er meget usædvanlige i København, så de har nok ligget lige til højrebenet, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Task Force Pusherstreet, Københavns Politi.

- En straksdom af denne varighed betyder normalt løsladelse med indkaldelse til senere afsoning, og det er også sket i disse tilfælde, forklarer Steffen Thaaning Steffensen.

15 personer blev varetægtsfængslet, heraf tre i isolation.

Under politiets store aktion blev der beslaglagt et kontantbeløb, der vejede hele 13,5 kilo. Der var over 2,3 millioner kroner. En grundigere ransagning i går ledte desuden politiet på flere tyvekoster. Bag gipsvægge og andre steder blev der fundet 331.000 kroner samt guldsmykker.

Dagens Gossip

Dagens TV