København Zoo bekræfter den triste anelse: Elefantungen er dødfødt

Den længe ventede elefantunge i København Zoo er som ventet dødfødt. Det bekræfter Zoologisk Have, som efter omstændighederne er lettede over, at elefantmoderen selv kunne føde den døde unge.

- Elefantungen er nu blevet født, og som ventet var den død ved fødslen. Dyrlæge Mads Bertelsen udtrykker stor lettelse over, at Surin selv har klaret fødslen, så vi undgår et indgreb. Lige nu får elefanterne mulighed for at undersøge fostret, og om 3-4 timer vil det blive fjernet fra anlægget, skriver haven på Facebook.

Læs også: Gravid elefant i Zoologisk Have bærer formodentligt på død unge

Elefanten er det pattedyr, der er drægtig i længst tid. I hele 20-22 måneder går hunelefanten rundt med fosteret i maven, og længe har København Zoo holdt vejret i spænding over den nye unge.

Men først tidligere på dagen stod det klart, at fosteret i Surins mave var dødt.

Det er anden gang, hunelefanten mister sin unge. I 2013 døde hendes unge umiddelbart efter fødslen af en medfødt hjertefejl.

Læs også: Se billederne: Babyelefanten døde af hjertefejl

I 2014 måtte Zoologish Have aflive ungen Khao Sok, da den havde fået en herpesvirus. Haven har derfor ingen elefantunger på nuværende tidspunkt.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip