Københavns fixe-rum er en succes

Inden Købehavns Kommune åbnede stofindtagelsesrummet, indsamlede kommunen 3,7 kilo narko-affald om dagen i gennemsnit, det er nu nede på under det halve, nemlig helt nede på gennemsnitligt 1,6 kilo. Det er et fald på 2,1 kilo.

Med det nye stofindtagelsesrum flytter man narkomanerne fra opgange og kælderhalse, hvor de som oftest efterlader deres brugte kanyler og andet narko-affald. Stofindtagelsesrummet, også kaldet et fixe-rum, fungerer også livreddende, da man har færre tilfælde af overdoser og dødsfald heraf.

I fixe-rummet er der professionelt personale tilstede, som også hjælper stofmisbrugerne med rensning af sår, behandling af infektioner, og kan give vaccinationer.

Socialborgmester i Københavns Kommune Mikkel Warming er glad for succesen omkring stofindtagelsesrummet, han siger;

- Beboere og besøgende i København høster allerede nu frugterne af stofindtagelsesrummet. De nyeste tal viser, at der er langt færre kanyler i vores gader. Samtidig har stofindtagelsesrummet reddet liv og givet stofmisbrugerne mere sundhed og et mere værdigt liv.

Frank Jensen (S) Københavns overborgmesster, er helt enig med Mikkel Warming, og tilføjer;

- Vi har et ansvar for at alle Københavns borgere har det så trygt og godt som overhovedet muligt. Det gælder også for dem, som kæmper med et stofmisbrug. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre spredningen af HIV og andre misbrugsrelaterede sygdomme i miljøet, og det er stofindtagelsesrummet en vigtig del af.

Dagens Gossip

Dagens TV