Københavns Kommune undersøger muligheden for at bygge en metro til Sverige

Skrevet af Kirstine Petersen

05/03/2016

Mest læste i dag

Utopi eller realistisk drøm.

Politikere på Københavns Rådhus er ikke helt enige om, hvad man skal kalde et nyt tiltag; at bygge en metrolinje direkte mellem København og Malmø Stad. Det skriver dr.dk.

Men undersøges, skal det, og derfor har Københavns Kommune og Malmø Stad nedsat en undersøgelseskommission, der skal se på mulighederne for at udvidde det københavnske metronet i retning af Sverige.

- Nu har vi sat os sammen for at se på det her økonomisk og i forhold til passagertallene. Viser det sig, at det er noget, der kan lykkes, så er det noget, der står meget højt på vores liste, siger Lars Weiss, der er medlem af økonomiudvalget på Københavns Rådhus for Socialdemokraterne

Selvom broen om få år vil presses af den stigende trafik over sundet, lyder en metroforbindelse ikke som en realistisk løsning, mener De Konservatives Jakob Næsager dog:

- Der er ingen sandsynlighed for, at vi får en metro til Malmø. Vi har jo InterCity-togene, som kører hvert 20. minut. Der er behov for en metro andre steder først før en til Malmø.

Tror du på ideen – og er den god?

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: