Københavns Kommune vil lave plejehjem for indvandrere

Københavns Kommune. Foto: Netnyhederne.dk

I Københavns Kommune er man klar til at lave et plejehjem kun for indvandrere, skriver Kristeligt Dagblad i dag.

Det er nmelig svært at få netop indvandrerne på et plejehjem. Ud af de 3.800 beboere på de københavnske plejehjem er kun 68 nemlig med indvandrerbaggrund.

Og det vil sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) nu gøre noget ved.

- Mange ældre med etnisk minoritetsbaggrund ved ikke nok om plejehjem og tror, det er en slags hospital. Vi mener, der er et mørketal af ældre indvandrere, som kunne have gavn af en plejehjemsplads, siger hun.

Der bliver tale om såkaldte profilplejehjem, hvor man er sammen med ældre med samme interesse - eller altså etniske forhold.

Københavns Borgerrepræsentation ventes at godkende planerne i løbet af næste uge.

Dagens Gossip