Københavns Lufthavn fløj flot til tiden i august

Hvis du har oplevet, at flyene fra Københavns Lufthavn i stor stil har gået til tiden i august, så er det ikke en forkert fornemmelse.

Københavns Lufthavn placerer sig nemlig på en andenplads over europæiske lufthavne, der er bedst til at levere stabile afgange til deres kunder. Det viser nye tal fra det amerikanske analyseselskab FlightStats.

Over antallet af afgange, der går som planlagt, har København en punktlighedsprocent på 86,75. Lufthavnen i den danske hovedstad bliver lige overhalet af Gardermoen Lufthavn i Oslo, der har en statistik, der stryger helt op på 89,91.

Det sidste halve år har Københavns Lufthavn ellers ikke formået at hive sig selv op i top tre. Lufthavnen har bevæget sig fra plads 6 og helt ned til plads 19.

Københavns Lufthavn har i dag meddelt, at de i sommermånederne har haft 356.465 flere passagerer end sommeren 2012. I juni, juli og august har 7.037.210 millioner passagerer sat sig på et fly fra det københavnske.

Men trods det større antal passagerer, så holder lufthavnen i hvert fald i august standarderne og får sendt størstedelen af flyene af sted til tiden.

Dagens Gossip