Københavns Lufthavne trodser sløje passagertal

Nettoomsætningen steg således 2,4 procent til 787,1 mio. kroner, mens resultat før skat steg 4,9 procent til 202,9 mio. kroner, fremgår det af selskabets kvartalsmeddelelse.

Ifølge meddelelsen er det shoppingcentret i lufthavnen samt mange internationale passagerer, der holder hånden under omsætningen, ligesom det ombyggede Hilton-hotel og travlhed i dets konferencelokaler har bidraget positivt til forbedret omsætning og indtjening.

»Omsætningen i Københavns Lufthavns shopping-område fortsatte i første kvartal de seneste års positive udvikling. Omsætningen steg med 3,8 procent, hvilket skyldes et forbedret food & beverage udbud samt en række nye, stærke brands,« skriver selskabet i sin kvartalsmeddelelse.

Samtidig holder selskabet fast i sine forventninger til helåret med et resultat, der ligger på et lidt lavere niveau end sidste års 1915 mio. kroner. Det skyldes blandt andet den fortsætte økonomiske usikkerhed og lukkede ruter hos flyselskaber, der skærer til, skriver selskabet. På den anden side venter Københavns Lufthavne alligevel en vækst i passagertallet på grund af mange nye ruter, der åbnede i 2012 samt de ruter, der blev erstattet efter Cimber Sterlings konkurs sidste år.

Dagens Gossip

Dagens TV