Københavns overborgmester vil strømline Christiania

Overborgmesteren har for nylig overtaget størstedelen af myndighedsansvaret for Christiania. Samtidig har han indgået et tæt samarbejde med Christiania Fonden og de statslige styrelser, som stadig har noget at skulle have sagt i forhold til Christiania. Og den tidligere justitsminister bruger nu anledningen til at hugge hegnspæle ned over for den selvudråbte fristad midt i København.

»Der skal ikke herske nogen tvivl om, at mit formål med samarbejdet med Christiania er at få Christiania til at åbne sig mere op mod byen og blive en del af København. Samtidig skal man holde fast i de positive ting, som der er ved Christiania,« siger Frank Jensen, som genopstiller ved kommunalvalget i november.

Han præsenterer nu principperne i den kommuneplan for 2015, der trods en kedsommelig titel, skal være rambukken. Planen skal ændre dels Christianias fysiske rammer, dels områdets beboersammensætning.

Overborgmesteren vil have flere indgange til Christiania og en cykelsti, som går gennem området:

»Det er et af de områder, hvor det ikke er gået så let – ja, det startede med, at der blev kastet sten efter vores folk. Der er nemlig et element på Christiania, som gerne vil holde området lukket og afgrænset. Og det er ikke mindst det kriminelle miljø, som er en del af Christianias virkelighed«.

Et andet karakteristika ved ungdomsoprørets sidste bastion er de aldrende beboere. Flertallet af christianitter var for cirka 20 år siden omkring 20 år yngre, viser tal fra Københavns Kommune. Det illustrerer om noget den begrænsede udskiftning blandt beboerne og rejser spørgsmålet: Er Christiania i 2013 en anakronisme?

»Nej, men når man ser på tallene, er det klart, at Christiania dør uden ungt blod. Det er vigtigt, at der kommer unge, som vil tage et ejerskab til stedet«.

Kritikere beskriver området som stærkt ekskluderende – selv om beboerne påstår at være det netop modsatte – og uvilligt til at tage imod nye beboere. Frank Jensen vil imidlertid bygge almennyttigt byggeri på Christiania. Det er ikke en del af den nuværende aftale med Christiania Fonden, men kravet bliver rejst, fastslår han.

»Vi vil drøfte det med fonden i forbindelse med udviklingen af kommuneplanen for 2015: At vi kan komme til at bygge herinde på Christiania og bygge på almene principper, så folk kan betale husleje herude på normal vis,« siger han og fortsætter:

»Vi får rigtig mange studerende til København. Og når man ser på Christianias alderssammensætning – det bliver et pensionistkvarter – er det oplagt at bygge boliger til blandt andre studerende, så der kan komme friskt blod til«.

Advokat Knud Foldschack, som er bestyrelsesmedlem i Fonden Christiania, er enig i målet, men ikke nødvendigvis midlet.

»Hvis man mener, at der skal flere folk ind, som skal bo under boformer, der gør, at Christiania bliver som Øster-, Nørre- eller Vesterbro, så er budskabet forkert. Det er vigtigt, at man ikke stopper en skabelon ned over boligformerne. For så tager man overgreb på Christiania. Så føler Christianitterne, at det gode ved Christiania forsvinder,« siger han til Berlingske.

Et helt andet problem ved området er styrkeforholdet mellem christianitterne og pusherne, der opfører sig som gøgeunger, siger Frank Jensen.

»Jeg oplever, at fonden gerne vil udvikle Christiania. Den erkender, at noget af det gamle var skredet. At christianitterne ikke længere kan sætte sig igennem over for pusherne. Fordi der er elementer herinde, som lægger et pres på de almindelige christianitter. Christianitterne ved, at pusherne har våben, mange penge og ressourcer,« siger overborgmesteren.

Christianitternes – og politiets afmagt illustreres bedst ved en pressemeddelelse, som Københavns Politi udsendte 6. juli. Dagen inden blev en Molotov-cocktail kastet mod betjente, som var på Christiania for at anholde en mistænkt gerningsmand til et knivoverfald. Politiet anholdte to mænd, som var mistænkt for brandbomben, men kunne ikke finde vidner.

»Vi er ikke i tvivl om, hvorvidt beboerne på Christiania ligesom alle andre tager afstand til knivoverfald, ildspåsættelse og vold mod politiet. Men vi savner i den grad, at beboerne på Christiania står frem med deres iagttagelser og afgiver vidneudsagn,« sagde politikommissær Steffen Thaaning Steffensen i pressemeddelelsen.

Ikke desto mindre peger Frank Jensen på, at Christianis »uomtvisteligt« er en gevinst for København med sine koncerter og spisesteder, med sin kultur, kunst og rummelighed og som en kreativ rugerede og stor turistattraktion.

»Men vi skal have de kriminelle dele ud af Christiania,« siger han.

Sidste sommer vurderede Københavns Politi, at der blev omsat hash for omkring en milliard kroner på Christiania. Politiet fastslog samtidig, at organisationen Hells Angels står bag hashhandlen og blandt andet på denne måde finansierer sit øvrige virke.

Nu skønner Københavns Politi, at omsætningen er reduceret med omkring 30 procent.

Ifølge Frank Jensen er der en løsning på den enorme hashhandel, som forgår for næsen af politikere og ordensmagt. Han har ansøgt både den tidligere borgerlige regering og SRSF-regeringen om lov til at udføre forsøg med kontrolleret legalisering af hash. Begge gange blev det afvist.

»Jeg har den opfattelse, at hvis man får lov til at gennemføre en kontrolleret legalisering af hash i kommunalt regi, så har man mulighed for at trække meget af økonomien ud af banderne og gøre det sværere for dem at rekruttere,« siger Frank Jensen.

Sidste gang, forsøget blev forslået, huggede justitsminister Morten Bødskov (S) hælene i, men Frank Jensen insisterer.

»En regering har en holdning, indtil den træffer en ny. Vi overlader hashhandlen til den kriminelle underverden, og det giver store problemer,« siger han:

»Staten holdt i mange år fast i, at vi ikke måtte få lov til at etablere fixerum, hvor man kan indtage et illegalt stof. Det har vi fået nu. Det tager måske nogle år at argumentere for forsøg med kontrolleret legaliseret hashsalg, men vi bliver ved«.

Dagens Gossip