Københavns Sydhavn skal også have metro

Et flertal på Københavns Rådhus er blevet enige om at afsætte 200 millioner kroner af budgettet for 2014 til, at man kan påbegynde arbejdet med udvidelsen af metro-nettet.

»Metro til Sydhavn vil gøre det nemmere at komme til og fra områdets virksomheder og universitet, og samtidig binder den det nye og det klassiske Sydhavn tættere sammen. Metroen vil desuden forbinde Cityringen med det nye, regionale trafikknudepunkt, Ny Ellebjerg Station, til glæde for togrejsende fra det øvrige Sjælland,« lyder det i en pressemeddelelse fra Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Derudover er Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, de Radikale og Dansk Folkeparti blevet enige om at afsætte yderligere 1,8 milliarder kroner til metro-byggeriet.

BNB

Dagens Gossip