Køber rumflyvning med Leonardo DiCaprio

Skrevet af Aller

24/05/2013
En heldig og velstående fan sikrede sig i aftes en bogstaveligt talt himmelsk oplevelse i selskab med Leonardo DiCaprio. Vedkommende kan se frem til en tur i kredsløb om Jorden ombord på den første afgang med den kommercielle rumfærge Virgin Galactic. Hollywood-producenten Harvey Weinstein satte billetten på auktion ved den amerikanske AIDS-fonds årlige fest under Cannes-festivalen. Traditionen tro fandt begivenheden sted på det femstjernede Hôtel du Cap-Eden-Roc i Antibes, hvor kendisserne bød løs på den årlige auktion til fordel for kampen mod AIDS. Rumflyvningen skæppede godt i kassen, da den fik hammerslag ved den skyhøje pris på 1,5 millioner dollars, godt 8,6 millioner kroner. Billetten sikrer køberen sædet ved siden af DiCaprios, men de to passagerer må pænt vente på besked om afgangsdatoen. Den er nemlig ikke fastsat endnu. Gallafestens gæster talte stjerner som Janet Jackson, Sharon Stone, Milla Jovovich, Rosie Huntington-Whiteley og Goldie Hawn, ligesom Kylie Minogue deltog sammen med sin spanske kæreste Andrés Velencoso.og Ellie Goulding med sin nye flamme, skuespilleren Jeremy Irvine. DiCaprio glimrede dog ved sit fravær. Han har været i Cannes for at promovere sin nye film »Den store Gatsby« og skulle have været videre til den australske premiere onsdag aften, men valgte ifølge instruktøren Baz Luhrmann at flyve hjem til USA for at tage sig af et personligt anliggende. »Han traf den rigtige beslutning. Der er ting i éns privatliv, der er vigtigere«, fastslog Luhrmann på den røde løber i Sydney, hvor han stillede op sammen med sine øvrige hovedkræfter Tobey Maguire og Carey Mulligan - i silende regn.

Dagens topnyheder