Kødfusk: Supermarked solgte ræv som æsel

Skrevet af Sol Stoffregen

02/01/2014

Mest læste i dag

Der er blevet fundet rævekød i en pakke kød fra en Wal-Mart-butik. Pakken skulle have indeholdt æselkød. Det skriver det kinesiske nyhedsmedie, Yangcheng Evening News.

En kinesisk mand, Wang, hævder, at han havde købt æselkød i Wal-Mart i Jinan City i det østlige Kina, men da han skulle spise kødet, smagte det besynderligt.

Derfor gik han til et ukendt, autoriseret institut, som konkluderede, at kødet stammede fra en ræv og ikke et æsel.    

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Med den viden mente Wang, at han var berettiget til erstatning fra supermarkedet. Men Wal-Mart oplevede sagen på en anden måde.

De mente, at Wang havde købt 1600 pakker æselkød og mistænkte ham for at afpresse dem for penge. Heller ikke kødproducenten vil give Wang erstatning.

Ifølge en lokal ræveopdrætter ved navn Xue sælges rævekød meget billigere end æselkød - et kilo ræv koster mindre end en amerikansk dollar. Men rævekød kan udgøre en sundhedsrisiko for dem, der spiser det.