Køkken og førstesal udbrændt: 37-årig mand sprang ud af vinduet

En 37-årig mand måtte i nat springe ud af et gavl-vindue på en trelænget landejendom på Okkelsvej i Kollund, syd for Herning.

Ved 2-tiden udbrød der brand i stuehuset. Den 37-årige mand sov på førstesalen og opdagede først branden, da han kunne lugte røg. For at komme ud af huset måtte han springe ud af et vindue i gavlen. Han slap uden skader, skriver aoh.dk.

Brandvæsnet kom til stedet og fik slukket ilden. Ved 5.30-tiden kunne brandvæsnet forlade stedet.

Både køkkenet og førstesalen udbrændte.

Branden er formentlig opstået i køkkenet i eller ved komfuret, hvorpå der stod en frituregryde. Men det skal undersøges nærmere.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip