Køkkenelever slipper for at smage på svinekød

Den ændrede praksis er en konsekvens af, at Byretten i Holstebro i foråret afgjorde, at en muslimsk kvinde skal have en erstatning på 40.000 kroner.

Kvinden, som er tidligere elev på skolen, føler, at hendes tro blev krænket, fordi hun skulle smage på svinekød. Den tidligere elev støtter sig til en skjult optagelse og har anket afgørelsen om de 40.000 kroner til landsretten.

»Fremover kræver vi ikke, at eleverne skal smage på maden. Det har dommen bestemt,« siger Svend Ørgaard, direktør på UCH.

»Men underviserne skal stadig sige, at eleverne får svært ved at få en læreplads, hvis de ikke vil smage på den mad, som de laver.«

Også Teknisk Skole Silkeborg har taget dommen til efterretning:

»Den gjorde problemstillingen synlig, og vi har besluttet, at det ikke er et krav at smage på svinekød,« siger direktør John Staal.

Sagen understreger ifølge Marlene Selvig-Hansen, direktør på Slagteriskolen i Roskilde, at eleverne bør være bevidste om uddannelsens indhold og egne forudsætninger.

»Vores elever opfordres til at smage den mad, de laver, herunder svinekød. Hvis en person ikke gør det, smider vi ikke vedkommende ud. Men det er klart, at en del af håndværket er at smage sin mad til. Og at det kan forringe jobmulighederne, hvis man ikke gør det,« siger hun.

Hvis nogle uddannelsessteder er i tvivl, har Undervisningsministeriet på baggrund af kontroversen udstukket kursen:

»Vi har indskærpet, at der ikke kan stilles krav om, at eleverne skal smage maden til. Eleverne kan have religiøse, kulturelle, allergiske eller andre årsager til ikke at gøre det,« siger kontorchef Jørgen Torsbjerg Møller.

Hele sagen udspringer af klagen fra den tidligere elev på UCH, som er født i Libanon og vokset op i Danmark. Ligebehandlingsnævnet afgjorde i 2012, at skolen forbrød sig mod ligebehandlingsloven, fordi kravet om, at alle elever skal smage på maden, stillede den muslimske kvinde ringere end andre i forhold til muligheden for at få en uddannelse som ernæringsassistent.

Byretten i Holstebro stadfæstede afgørelsen i april 2013, men nedsatte erstatningen fra 75.000 kroner til 40.000 kroner. Sagen er anket til landsretten – ikke af UCH, men af kvinden.

Det har ikke været muligt at få en begrundelse fra den tidligere elev. Da Berlingske i går fik hende i tale, blev telefonforbindelsen afbrudt. Efterfølgende opkald blev ikke besvaret.

Dermed kan hun heller ikke forklare, hvorfor hun ifølge Svend Ørgaard optog en prekær samtale, som hun havde med en afdelingsleder og en studievejleder på UCH tilbage i august 2010. Medarbejderne ville ifølge Ørgaard tale med hende om, hvordan hun skulle bestå trods tårnhøjt fravær.

Eleven kredsede derimod om, at hendes tro forbød hende at smage på svinekød. Samtalen gengives i Ligebehandlingsnævnet afgørelse, og ifølge denne henviste eleven til religionsfriheden i Danmark. Beskeden fra den anden side af bordet var, at hun skulle finde noget andet at lave. Hun kunne for eksempel blive mekaniker eller tømrer.

Sådan gik det som bekendt ikke, og Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen (DF), er betænkelig:

»Uddannelsesstederne skal ikke gå på kompromis med det faglige indhold, fordi nogen har en bestemt religiøs overbevisning. Og hvis en elev ikke vil smage på maden, bør det trække ned i karakter«.

Svend Ørgaard fra Uddannelsescenter Holstebro fastholder, at eleverne bør smage maden. Han laver et tankeeksperiment, hvor det religiøse tages ud af sagen, og en person begynder på uddannelsen som elektriker:

»Vedkommende skal kravle op på en stige for at skrue lamper ned, men siger, at når han kommer to skridt op, bliver han så svimmel, at han ikke kan noget. Så får man saftsuseme svært ved at få en læreplads som elektriker, fordi man kommer til at stå på en stige halvdelen af sit liv. Det er præcis det samme – bare uden tro,« siger Sven Ørgaard.

Dagens Gossip

Dagens TV