Kørte 355 gange med toget uden billet: Nu skal han i fængsel og betale kæmpe erstatning

Det, der virkede som en smart løsning for en 46-årig mand fra Greve på Sjælland, har vist sig at få store konsekvenser.

Den 46-årige mand har regelmæssigt kørt i tog og s-tog i Storkøbenhavn uden at købe billet fra 2008 til 2014 - det er løbet op i ikke mindre end 355 gange. Disse forseelser har Retten i Roskilde besluttet at taksere til 60 dages fængsel og en erstatning til DSB på i alt 277.825 kr for de gratis togture. Det skriver sn.dk.

Årsagen til de mange ulovlige togture har manden, der nu skal 60 dage i fængsel og til lommerne, forklaret med, at det var nemt.

Det er ikke første gang, den 46-årige må en tur bag tremmer, han er tidligere dømt for dokumentfalskneri. 

Dagens Gossip

Dagens TV