Kørte lokale drenge ned - to gange

To brødre på 11 og 15 år overlevede mirakuløst to påkørsler fra samme spritbillist på bare enkelt aften.

De to drenge var ude og gå en tur i vejkanten, da den fulde kvinde ramte dem med sin bil. Påkørslen var så voldsom, at drengene faldt ned af en skrænt.

Da de to brødre havde kæmpet sig op til vejen igen, havde kvinden taget en tur i rundkørslen og var på vej mod drengene igen. Her påkørte hun dem endnu engang. Det fortæller TV2 News.

Ifølge jv.dk havde politiet tidligere på aftenen fået anmeldelser om, at kvinden kørte fuld rundt i sin bil.

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Bjørn Pedersen, fortæller til jv.dk, at ingen af drengene kommet så alvorligt til skade, at de er i livsfare, men at en af dem er muligvis fortsat indlagt på sygehuset.

Kvinden bliver i eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør.

 

Dagens Gossip

Dagens TV