Kørte uden kørekort for fjerde gang: Nu sælger politiet hans bil

Det blev dyrt for en 25-årig mand, da han fredag aften blev stoppet i sin bil af politiet i Havndal mellem Randers og Hadsund.

Udover at køre uden sikkerhedssele, var den 25-årige heller ikke i stand til at fremvise et kørekort. Da betjentene undersøgte sagen nærmere, viste det sig, at det var fjerde gang, den 25-årige blev stoppet uden at være i besiddelse af et kørekort. 

Derfor besluttede betjentene at give ham en bøde og beslaglægge hans bil. Den vil nu blive solgt på en politiauktion, hvor pengene vil tilfalde statskassen. 

- Hvis vi får rettens ord for, at det er i orden at beslaglægge vedkommendes bil, så sælger vi den på politiauktion, siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Per Bennekov til dagens.dk.

Der har længe være fokus på, at spritbilister kan få beslaglagt deres bil, hvis de konsekvent kører spritkørsel, men inddragelse af biler fra folk uden føreret har været en mulighed i mange år.

- Det har været praksis længe, at vi beslaglægger biler, når folk gentagne gange kører uden føreret, siger Per Bennekov, der understreger, at der skal være om gentagne tilfælde, før politiet skrider til beslaglæggelse. 

 

 

Dagens Gossip