Kold nat: Kør afsted på arbejde i god tid mandag morgen

Mens store dele af landet er hyldet ind i sne, så er der udsigt til endnu en kold nat over Danmark.

Faktisk forudser meteorologerne hos DMI, at vi i nat lokalt kan komme ned på minus 10 grader, og det kan få betydning for trafikken mandag morgen.

Allerede fra morgenstunden kan frosten byde på en ubehagelig overraskelse for mange bilister, når de ikke kan starte bilen på grund af kulden.

Mange biler har jo ikke kørt i weekenden, og derfor kan især ældre biler være svære - eller umulige - at starte mandag morgen.

Hos Falck regner man derfor med en travl start på ugen.

Når så bilerne er kommet i gang, er der grund til forsigtig kørsel på vejene, hvor de lave temperaturer kan gøre vejene meget glatte,

Dertil kommer de steder i landet, hvor sneen også generer trafikken.

Skal man på arbejde mandag morgen, gør man klogt i at tage afsted lidt tidligere end normalt, lyder rådet fra Falck.

I dag søndag havde Falck op mod 700 assistancer på grund af vejret, men man venter altså mere travlhed mandag.

Så kør forsigtigt derude - og kør hjemmefra i god tid.

Dagens Gossip

Dagens TV