Kolding får sin fjerde Netto-butik

Kolding får en ny Netto-butik på Hylkedalvej. Den 1000 kvadratmeter store forretning åbner den 14. juni.

Der bliver gode parkeringsmuligheder, da der er omkring 65 parkeringspladser.

Det er butikschef, Daniel Uldal Winterskov, 30 år, der står i spidsen for butikken. Han startede sin Netto-karriere i 2005 som kasseassistent i Netto Haderslev. Herefter blev Daniel udnævnt til 1. assistent og arbejdede sig op gennem systemet og blev i 2008 udnævnt til butikschef i Netto Christiansfeld.

Daniel var rundt i flere Netto-butikker i det jyske, og da muligheden så kom for at få en helt ny butik, sagde Daniel ja tak. Så det er en erfaren butikschef, der for første gang skal åbne en helt ny Netto butik, hvilket han glæder sig meget til.

Netto på Hylkedalvej bliver åbnet af borgmester, Jørn Pedersen klokken 8. Her vil der inden åbningen blive serveret kaffe og rundstykker og Netto’s jazz-orkester spiller musik hele dagen.

Dagens Gossip