Kolding fik 10 år mindre end sine forgængere

Selve stolen skiftede han ud med en mere moderne, Eivind Kolding, men han kom kun til at sidde i den i halvandet år. Det er usædvanlig kort tid efter Danske Bank-standard.

Før Peter Straarup havde Knud Sørensen bestredet jobbet som topchef i otte år, og før ham var det Tage Andersen, der stod i spidsen for banken i 10 år.

Med sin tiltrædelse i februar 2012 fik Eivind Kolding 19 måneder som topchef for Danske Bank. I den periode har han trimmet, omorganiseret og lagt en ny strategi for banken.

Og så er han manden, som bærer ansvaret for bankens New Standards-kampagne, der påkaldte sig vrede blandt både kunderne, befolkningen generelt og fra Anonymous-bevægelsen, som kritiserede bankens brug af billeder fra Occupy Wall Street-bevægelsens demonstrationer.

Eivind Kolding kom fra posten som bestyrelsesformand i banken, som han havde bestredet siden 2011. Han blev indlemmet i bestyrelsen i 2001.

Ny topchef er Thomas F. Borgen, der har været i Danske Bank siden 1997 og kommer fra en stilling som bankdirektør i Danske Bank med ansvar for Corporate & Institutional Banking.

Mellem 2001 og 2009 var Thomas Borgen administrerende direktør for Danske Banks norske bank Fokus Bank. Herefter blev han udpeget som chef for de udenlandske bankaktiviteter og for Danske Markets. Han indtrådte i direktionen i 2009.

Dagens Gossip

Dagens TV