Kolding Kommune kortlægger de mindre børns kompetencer

Det er nogle af de ting man kan få svar på i Kolding Kommunes kvalitetsrapport, der netop er blevet godkendt i Byrådet.

Formålet med kvalitetsrapporten
Kvalitetsrapporten er et redskab, der har to hovedformål.

For det første er det formålet, at den skal skabe refleksion over den lokale pædagogiske praksis i det enkelte dagtilbud – det skal altså være med til at udvikle fagligheden hos den enkelte pædagog.

For det andet at den skal skabe brugbar information for borgere, politikere, ledelse og forvaltning.

De overordnede konklusioner i kvalitetsrapporten
Børnegruppernes kompetenceprofiler er positiv læsning. Børnene i Kolding Kommunes dagtilbud har i langt overvejende grad kompetencer, der svarer til deres alder eller over det alderssvarende niveau.

Det er især positivt, at børnenes kompetencer inden for sprog, bevægelse samt sociale og personlige kompetencer ligger rigtig flot. Det kan konstateres, at der, hvor børnene har de største udfordringer, er ved de musikalske kompetencer.

Kolding Kommune har brugt kompetencehjulet på alle de ældste børnehavebørn og vuggestuebørn samt et udsnit af børnene i dagplejen.

Kvalitetsrapporten tegner et billede af, at daginstitutionernes børnegrupper er meget forskellige og afspejler de lokale socioøkonomiske forhold.

Derfor er det positivt, at kvalitetsrapporten illustrerer, at de institutioner, der har særlige udfordringer, også er de institutioner, der får ekstra ressourcer enten i form af ressourcepædagoger, eller en særlig tildeling på grund af børnesammensætningen.

Dagens Gossip