Kolding Kommune kræver nødudgang og handicapfaciliteter i ny pølsevogn

Johnny Bundesen, kommende pølsevognsejer i Kolding, er kommet i klemme i strikse regler hos Kolding Kommune.

Johnny Bundesen vil 1. december realisere sin drøm med en pølsevogn på Vejlevej i Bramdrupdam, men nu har kommunens regler gjort det usikkert, om drømmen kan realiseres, skriver TV Syd.

- Kolding Kommune mener, at jeg skal kunne redegøre for nødudgang og handicapfaciliteter. Og jeg synes det er kørt ud af proportioner. Altså, det er en pølsevogn vi snakker om, siger Johnny Bundesen.

Kolding Kommune mener, at der er tale om en restaurant, men det er Johnny Bundesen ikke enig i.

Men Koldings borgmester, Jørn Pedersen, mener nu at der er tale om en misforståelse. Han opfordrer derfor Johnny Bundesen til igen, at henvende sig til sagsbehandleren, da han mener at der kan være mulighed for dispensation.

- Men han skal være forberedt på, at pølsevognen skal køres hjem hver aften, siger Jørn Pedersen til TV Syd.

Dagens Gossip