Kolding plaget af tasketyverier

Lokalpolitiet advarer mod tasketyve i både Kolding City og Kolding Storcenter.

Ikke mindre end seks kvinder blev i går udsat for tasketyverier rundt om i byen.

Tasketyverierne er blandt andet sket ved Netto i Jernbanegade, H&M i Helligkorsgade og hos Bilka i Kolding Storcenter.

Tyvene er gået efter blandt andet kontanter, iPods, bærbare computere og mobiltelefoner.

- Vi kan frygte, at det er østeuropæere, der er på spil i Kolding, siger Jesper Brian Jensen fra lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

Han opfordrer især kvinder til, at holde tasker lukkede, når man færdes i butikker og på gaden.

Dagens Gossip

Dagens TV