Kolding sætter fokus på 1864

I anledning af 150-året for slaget på Dybbøl og tabet af Sønderjylland er Koldings lokalhistoriske institutioner og foreninger gået sammen om en fælles vandreudstilling.

Udgangspunktet er 1864 og hvilke konsekvenser det fik for området. Gennem 9 roll up bannere fortælles en række lokale historier med afsæt i forskellige steder i kommunen. Ligesom fortællingerne er en rejse rundt i kommunen, således vil udstillingen også gennem de næste 9 måneder i 2014 rejse rundt i hele Kolding Kommune.

Udstillingen åbnes torsdag den 16. januar - på den historiske dag, hvor Bismarck afgav sit ultimatum til danskerne. Åbningen finder sted på Christiansfeld Bibliotek kl. 15.00. Her vil blandt andet Kulturudvalgets formand Jesper Elkjær tale og Tågelund Koret vil stå for den musikalske underholdning. Der er gratis adgang.

Udstillingen er skabt i regi af Lokalhistorisk Udvalg og kommunens kulturpulje har støttet udstillingen.

Udstillingsplan 2014:

16. januar – 28. januar: Christiansfeld Bibliotek (Christiansfeld Lokalarkiv)

29. januar – 16. februar: Kongeåmuseet

17. februar – 2. marts: Sdr. Bjert Centralskole og Egebo (Lokalhistorisk Forening for Sdr. Bjært Sogn)

3. marts – 9. marts: Kongeåmuseet

10. marts – 30. marts: Hejls (Lokalarkivet for Hejls-Hejlsminde)

31. marts – 20. april: Kolding Hovedbibliotek (Kolding Stadsarkiv)

21. april – 30. april: Kongeåmuseet

1. maj – 31. maj: Lunderskov Bibliotek (Lunderskov Lokalarkiv)

Dagens Gossip