Kolding støtter Hjertestarterdagen

Den 16. oktober er det Hjertestarterdag i Danmark og i resten af EU. Formålet med dagen er at skabe opmærksomhed omkring livreddende førstehjælp.

Trygheds- og Trafiksikkerhedsrådet i Kolding Kommune arbejder for en øget registrering og tilgængelighed af hjertestartere. Derfor støtter rådet initiativet ”Hjertestarterdag”. Det er rådets vision, at alle skal kunne færdes trygt og sikkert i Kolding Kommune.

I Danmark er der hvert år 3.500 personer, som falder om med et hjertestop uden for hospital. Deres chance for at overleve afhænger af, at der er mennesker til stede, som kan og tør yde livreddende førstehjælp. I dag overlever godt 10 procent et hjertestop uden for hospital i Danmark.

Hvis flere danskere lærer at redde liv, kan endnu flere liv reddes.

Bliv ven med Dagens Kolding på Facebook - Altid gratis nyheder

En hurtig og korrekt indsats er afgørende, og den rette behandling mod hjertestop er hjertemassage, kunstigt åndedræt og elektrisk stød med en hjertestarter. Det er derfor vigtigt at notere sig, hvor hjertestartere er placeret i lokalområdet, skriver Søren Ipsen, beredskabschef hos Kolding Brandvæsen, i en pressemeddelelse.

Hertestartere skal være let tilgængelige døgnet rundt. Det sikres ved at placere hjertestartere i ulåste skabe i det fri. Undersøgelser har vist, at der meget sjældent sker hærværk eller lignende til trods for, at hjertestartere er placeret i det offentlige rum.

Dagens Gossip