Kolding Teaterforening byder på musicalen Fregatten Jylland

I aften byder Kolding Teaterforening på en nyskrevet musical. Det er musicalen Fregatten Jylland, der markerer 150-året for krigen i 1864 til næste år.

Musicalen er fyldt med humør og ladet med energi. Stig Rossen, Ole Thestrup og Pernille Schrøder står i spidsen for et stort ensemble, der i musicalen skildrer en række menneskers skæbne før, under og efter ”Slaget om Helgoland” i 1864.

Politiske rænker smedes i København hvor også venskaber og kærlighedsforhold spirer, og det kulminerer i en både dramatisk og tårevædet rejse fra krig til fred, fra splid til kærlighed. Alt sammen i et orgie af farver og billeder.

Disse måneder, som var skæbnesvangre for landet, skildrer musicalen med lige dele hjerte, smerte og glimt i øjet. På trods af tragedien i det store går livet videre i det små.

Musicalen om denne vigtige begivenhed i Danmarkshistorien er skrevet af forfatterne og komponisterne Kim Sørensen, Thomas Høg og Anders Barfoed. Daniel Bohr har iscenesat.

Forestillingen starter klokken 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV