Kolding Teaterforening præsenterer Lovesong

Kolding Teaterforening præsenterer søndag den 27. oktober forestillingen Lovesong, der er skrevet af den britiske dramatiker, Abi Morgan.

Lovesong er historien om et ægteskab på godt og ondt.

Med et smukt og enkelt koreografisk arrangement flettes et par i 20’erne sammen med det samme par mere end en menneskealder senere. Deres tidligere og nuværende ”selv” mødes i denne tankevækkende og smukke fortælling om ægteskabet.

Lovesong har fire medvirkende, men handler kun om to mennesker. Vi ser samme par som yngre og ældre i samme rum. Mens alderdom og tidens gang sætter mere og mere præg på det ældre par, bliver deres yngre ”jeg” stadig mere nærværende og forbundne.

Musikken leveres af Fuzzy, og de fire roller spilles af parret, Marie-Louise Coninck og Baard Owe, som spiller det ældre ægtepar, og parret, Marie Askehave og David Owe, der spiller ægteparret som unge. Lovesong er i øvrigt Baard Owes og Marie-Louise Conincks 50 års skuespillerjubilæum.

Forestillingen starter klokken 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.

Dagens Gossip